Træn individuelt - sammen med andre
Vil du gerne træne mere målrettet, men har brug for faglig vejledning? Her får du individuel træning under supervision – sammen med andre.
Hvem er holdet for?
Holdet er for dig, der ønsker at forbedre din fysiske form eller træne med udgangspunkt i en bestemt problematik eller diagnose.
Formål med træningen
Målet fastsættes sammen med din fysioterapeut og kan fx være bedre styrke, kondition, balance eller funktion i hverdagen.
Det træner vi
- Styrke
- Udholdenhed og kondition
- Balance og stabilitet
- Individuelt relevante øvelser
Sådan foregår træningen:
Du træner individuelt efter en plan, men på et lille hold med fysioterapeutisk supervision. Træningen kan foregå i maskiner eller som cirkeltræning med redskaber i salen.
Før du starter:
Du skal have henvisning fra lægen og være undersøgt af en fysioterapeut, som lægger en plan sammen med dig.
Har man ikke en diagnose, kan man træne med klippekort: 10 klip for 1.500 kr.
Praktisk information:
Alle fysioterapeuterne har træningshold. Husk indendørs-sko.
Kontakt: kontakt@fysioterapiogfitness.dk
